Profil

AnnaPetra har siden starten været en familieejet specialbutik. Min mor åbnede dørene 13. november 1991, og hun havde længe været i tvivl om, hvad navnet skulle være. Familien blev enige om, at selvfølgelig skulle den navngives efter hende til trods for, at hun aldrig har brudt sig om sit eget navn Petra. Men heldigvis har butikken været med til at hun nu smiler og føler en glæde ved det.


Den 1. januar 2007 overtog jeg så denne skønne butik efter min mor. Jeg har længe været en del af butikken, men nu fik jeg så det fulde ansvar, noget som har været en meget spændende udfordring. Jeg nyder at stå i butikken sammen med min trofaste kollega Jeanette og møde såvel de faste som nye kunder.

Så søger du inspiration til værtindegaven eller tøjet til såvel hverdag som til den særlige lejlighed, så er du kommet til det rette sted.

Jeg kan garantere for, at I altid vil møde smil og ærlig vejledning.

Venlig hilsen og på gensyn

Dorte